Den 1. august 2026 kostede strømmen i Vestdanmark 0,19 kr/kWh kl. 14 og 1,84 kr/kWh kl. 20 — næsten ti gange så meget. Men CO₂-udledningen gik den modsatte vej: 105 g/kWh i den billige time, 54 g i den dyre. Den billigste time på døgnet var altså næsten dobbelt så beskidt som den dyreste.
Det virker bagvendt. Vi har regnet på 22.504 timers data for at finde ud af hvorfor — og svaret viste sig at være et andet, end vi først troede.
Først: den oplagte forklaring er forkert
Den nærliggende tanke er, at høj pris betyder grøn strøm — at vi ligefrem betaler ekstra for det rene. Det holder ikke. Deler man alle timer op efter prisniveau, går udledningen op med prisen:
| Prisniveau | Spotpris | CO₂ |
|---|---|---|
| De 10 % billigste timer | −0,5 øre | 121 g |
| 2. decil | 17,8 øre | 70 g |
| Midt i feltet | 65,6 øre | 95 g |
| De 10 % dyreste timer | 130,4 øre | 131 g |
Som hovedregel er dyr strøm altså beskidt strøm. Årsagen er enkel: når vinden svigter, stiger prisen, og gas- og kulværker fylder hullet. Begge dele følges ad.
Så aftentimen er ikke et eksempel på reglen. Den er en undtagelse — og undtagelsen har en helt anden årsag.
De to tal svarer på hver sit spørgsmål
Prisen og CO₂-tallet måler ikke det samme, og det er hele nøglen.
Prisen sættes af den sidste, dyreste kilowatt-time, der skal til for at dække forbruget — og den fastsættes på et europæisk marked, ikke et dansk. Time for time følger den danske pris den tyske med en korrelation på +0,92. Og over døgnet følger prisen den termiske produktions andel med +0,95. Når solen er væk over hele Europa og aftenforbruget topper, er det et gaskraftværk, der sætter prisen — også for os.
CO₂-tallet er derimod et gennemsnit af alt det, danskerne faktisk forbruger — inklusive importeret strøm, der tæller med afsenderlandets udledning. Det er et helt andet regnestykke, og intet forhindrer de to i at pege hver sin vej.
Danmark handler med vidt forskellige lande over døgnet
Da vi delte udvekslingen op på nabolande, faldt forklaringen på plads. Danmark handler nemlig ikke med de samme naboer hele døgnet:
| Time | Norge | Tyskland | CO₂ |
|---|---|---|---|
| kl. 13 (billigst) | +15 MWh | +587 MWh | 114 g |
| kl. 20 (dyrest) | +1.027 MWh | −942 MWh | 94 g |
Midt på dagen importerer Danmark tysk strøm, og Norge sender næsten intet. Om aftenen vender det helt om: Norge sender over en gigawatt vandkraft ind i Danmark, mens vi eksporterer til Tyskland.
Og norsk vandkraft er stort set CO₂-fri. Sammenhængen på tværs af døgnet er slående: udledningen følger importen fra Tyskland, Holland og England med +0,92, og importen fra Norge og Sverige med −0,89. Til sammenligning følger den den samlede danske andel af vind og sol med +0,69 — altså den forkerte vej. Hvem vi handler med, betyder mere for CO₂-tallet end vores egen produktion.
Den høje pris henter faktisk den grønne strøm ind
Hvorfor sender Norge så meget netop om aftenen? Fordi vandkraft styres efter vandværdi. Vand i et magasin kan bruges nu eller gemmes til senere, og en norsk producent slipper det, når prisen gør det værd at bruge frem for at gemme.
Det kan efterprøves. Sammenligner man samme time på dyre og billige døgn, sender Norge omkring 1.000 MWh mere pr. time på de dyre døgn — og det gælder hele døgnet rundt, ikke kun om aftenen:
- kl. 02: +1.048 MWh på dyre døgn
- kl. 13: +1.132 MWh
- kl. 20: +812 MWh
Den høje aftenpris er altså ikke bare tilfældigvis sammenfaldende med ren strøm. Prisen er en del af det, der kalder den rene strøm ind over grænsen. Markedet virker efter hensigten — det er bare ikke synligt fra en enkelt prisetiket.
Oveni kommer en enklere effekt: aftenforbruget er lavere end middagsforbruget (2.750 MW mod 3.422 MW), mens vinden blæser videre. Vindens andel af forbruget stiger derfor fra 46 % midt på dagen til 63 % kl. 20, selvom der ikke produceres mere vindstrøm.
Hvad du kan bruge det til
- Antag ikke, at billig strøm er grøn strøm. Det er den ofte, men ikke altid — og de billigste timer på døgnet er faktisk blandt de mest CO₂-tunge. Vi viser begge kurver på forsiden, netop fordi de ikke altid følges ad.
- Vil du spare penge, så kør midt på dagen. Det er stadig det rigtige råd for pengepungen — og på 89 % af døgnene er middagen billigere end aftenen.
- Vil du minimere CO₂, så kig på CO₂-kurven. Aftenen er grønnere end middagen på 58 % af døgnene, men det svinger. Nogle dage er middagen både billigst og grønnest.
- Kan du ikke vælge? Timerne omkring midnat er et godt kompromis: næstlaveste udledning på døgnet og en pris under gennemsnittet.
Om analysen og dens forbehold
Beregnet på 22.504 timer for DK1 fra januar 2024 til august 2026: spotpriser og produktions-/udvekslingsdata fra Energi Data Service, tyske priser fra ENTSO-E, og Energinets CO₂-tal for forbrugt strøm.
Tre ting bør siges tydeligt. Mønstret er en tendens, ikke en lov — den grønneste og den dyreste time falder kun sammen på 1,7 % af døgnene, og ligger inden for to timer af hinanden på 12 %. Gennemsnitligt er kl. 23 døgnets grønneste time (86 g), ikke kl. 20 (94 g); den 1. august var et særligt tydeligt eksempel. Og korrelation er ikke bevis — vandværdi-mekanismen er veldokumenteret i nordisk elmarkedsteori, og tallene her stemmer med den, men de beviser den ikke alene.
Data er frit tilgængelige på Hugging Face under CC BY 4.0, hvis du vil regne efter.